I pumpeindustrien refererer "vandafledning" til "vand til vejledning". Fordi nogle pumper manuelt skal tilsætte vand, før de arbejder for at danne et lukket miljø inde i pumpen. Bevægelsen af pumpens indre dele bevirker delvis vakuum, så det eksterne vand kan presses ind i pumpens indløb ved atmosfærisk tryk under trykforskellen mellem indvendig og ekstern, og fuldføre vandabsorptionen. Eksempelvis anvendes den anvendte vandpumpe der skal anvendes i landdistrikterne, skal tilføjes for at udarbejde vand fra brønden.
Selvforsyning anvendes hovedsageligt i pumper og væskepumper, og er en forholdsvis vigtig parameter.
I pumpens pumpestang er lufttrykket (undertrykket) dannet, når pumpen arbejder, brugt til at skubbe vandet under pumpeporten under påvirkning af atmosfærisk tryk og derefter aflade fra dræningsenden af pumpen. Der er ikke behov for at tilføje "vandafledning" før denne proces. En pumpe af denne kapacitet kaldes en "selvpumpende pumpe."
Højden af imbibition kaldes "sugemængde" og enheden er som regel "meter".
Også kendt som "maksimal selvudstødningshøjde." Dvs. pumpen kan automatisk trække vand op på den maksimale højde (pumpepumpeporten er lodret til overfladen, der skal pumpes) .Alle af vores pumper er selvpumpende pumper, og standard sugning område henviser til denne situation.Some centrifugal pumper har ingen selvstændig priming kapacitet og skal vandes for første gang.Selv om nogle membran pumper også har selvstændig priming kapacitet, er "sugebanen" af mærket ofte forskelligt fra vertikal højde under hvilken vandet kan pumpes under "al luft i indløbsrøret". Bemærk venligst dette punkt.